Venstre har givet Grimhøjmoskéen det afgørende kort på hånden i deres hvervekampagne

De seneste par dage har det været helt umuligt at gå på Facebook eller tjekke nyheder uden at støde på debatten om Grimhøjmoskeen og alt deres vås om stening, piskeslag og vold mod børn.

Jeg troede ærlig talt, at det var en umulighed, at vi i Danmark nogensinde skulle kunne komme til at diskutere yndlingsemnet muslimer mere end under Muhammedkrisen – men denne uge må vi have slået rekorden. Det er i hvert fald kommet så vidt, at det blandt andet er lykkedes mig at ryge helt op i det røde felt over denne overskrift på dr.dk : ”Der kan igen fanges muslimer i Horsens fjord”. Der skulle gå et par minutter før jeg faldt ned igen og indså, at der stod ”Der kan igen fanges muslinger i Horsens Fjord” .

Men tilbage til Grimhøjdebatten: Lad mig forsøge at beskrive det følelsesregister, som jeg (og andre danske muslimer) oplever, når vi i medierne læser og hører om imamer, der underviser i stening af kvinder og vold mod børn:

  • Min første reaktion var at blive godt gammeldags rasende. For hvor vover en imam at smadre danske muslimers image sønder og sammen uden at fortrække en mine. Hvad i alverden bilder han sig ind at forme kvinder og børn i retning af et livssyn som aldeles frastødende.
  • Min næste reaktion var en blanding af skuffelse og vrede rettet mod de politikere, der straks benyttede lejligheden til at råbe op om forbud og til at afkræve øvrige danske muslimer at tage afstand fra Grimhøjimamen da vi ellers ville blive taget til indtægt for samtykke.
  • Den afsluttende reaktion – som er det stadie jeg befinder mig på lige nu – er en dyb frustration over, at vinderne blev de rabiate kræfter. De der ønsker at skabe splid i samfundet og knække Danmark midtover vandt.

Tillykke til Grimhøjmoskéen med al den gratis reklame, som medierne og politikerne har givet jer. Tillykke til DF og Venstre, der med voldsomme udmeldinger såsom at ville jævne moskéen med jorden og indføre overvågning af samtlige moskéer i Danmark fik givet Grimhøjmoskéen det afgørende kort på hånden i deres hvervekampagne: nemlig, at ytringsfriheden kun gælder når man kritiserer islam.

Taberne blev de danske muslimer, der nu igen begiver sig på arbejde, i skole og ud i foreningslivet og gør et ihærdigt forsøg på at klinke skårene og genetablere samfundets tillid til muslimer som jo først og fremmest bare er mennesker.

 

Indlægget er bragt på min blog på Jyllands-Posten.

Udgivet i I medierne

Samira Nawa Amini

Jeg er radikal, fordi jeg brænder for et samfund baseret på medborgerskab, medmenneskelighed og demokratiske værdier.

Kontakt

Samira Nawa Amini
samiranawa@gmail.com
tlf 61 60 74 08