Bekæmp den sociale arv

Lige muligheder er for mig en af de mest centrale danske værdier. Muligheden for at skabe sig et godt liv skal ikke afhænge af størrelsen på ens forældres pengepung eller deres uddannelsesniveau.

Danmark er allerede et af de lande, hvor der er størst mulighed for at bevæge sig imellem de forskellige lag i samfundet. Men der er stadig udfordringer. Børn af akademikerforældre har 9 gange større chancer for at gennemføre en videregående uddannelse end børn af ufaglærte forældre. Og børn, der er født på Amager eller i Bispebjerg, får sandsynligvis et kortere liv end børn født i Indre By og på Østerbro.

Uddannelse er den bedste måde at komme negativ social arv til livs. Jeg vil sørge for, at barnet til den enlige mor eller til den ufaglærte far har gode muligheder for at få en uddannelse og sikre sine muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg arbejde for, at ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bliver bedre til at rumme studerende, der ikke kommer fra et hjem med klaver, designerkøkken og akademikerforældre.

Også på sundhedsområdet er der behov for at arbejde for, at alle, der vil, kan skabe sig et godt og sundt liv. Derfor er jeg glad for, at regeringen har sat fokus på at bekæmpe uligheden i sundhedsvæsenet, så patienter med et godt netværk og lægevenner ikke kommer foran i køen til kræftbehandling på bekostning af socialt udsatte.

I Danmark skal mulighederne være lige for alle. Fri og lige adgang til uddannelse og et sundhedsvæsen i verdensklasse er vores vigtigste værktøjer til at skabe de muligheder.

Derfor vil jeg arbejde for:

  • At give mulighed for at elever fra forskellige folkeskoler to gange årligt kan besøge hinanden. Det er vigtigt at børn får øjnene op for verdenen uden for deres egen skole. Børn fra skoler i ressourcesvage områder har godt af at besøge børn fra ressourcestærke områder – og omvendt.
  • At skabe bedre vejledning og feedback på de videregående uddannelser samt et større pædagogisk fokus på ikke kun at målrette undervisningen mod de studerende, der allerede taler ”akademikerlingo”, når de starter på uddannelsen. Samtidigt bør vi opjustere timeantallet og skabe et bedre samspil med praktikerniveau, så uddannelserne henvender sig til flest mulige.
  • At forbedre regeringens partnerskabsaftaler med uddannelserne, så den gensidige forpligtelse til at bekæmpe den sociale arv bliver tydeligere.
  • At skabe mentorordninger og indhente erfaringer fra de unge selv og dem, der arbejder med udfordringen til dagligt, for eksempel gennem den ’mønsterbrydergruppe’, som regeringen har nedsat. Uden at tage udgangspunkt i dem, der møder udfordringen i hverdagen, kommer vi ikke langt med at skabe holdbare løsninger.
  • At vi efterlever de mål, regeringen har opstillet for at nedbringe den sociale ulighed i danskernes sundhed, både når det kommer til psykiske og fysiske sygdomme. Det skal vi blandt andet gøre ved at satse mere på forebyggelse, som er så meget mere effektivt end symptombehandling.
  • At sikre, at patienter med størst behov behandles først på sygehusene. En videreudvikling af den såkaldte differentierede behandlingsret kan her spille en markant rolle for at skabe lighed i sundhed.
  • At sikre flere leveår til alle danskere gennem en bedre kræftbehandling, forbedrede forhold for kronikere, bedre trivsel hos børn og voksen både psykisk og fysisk, samt at psykiske sygdomme sidestilles med fysiske sygdomme.

Samira Nawa Amini

Jeg er radikal, fordi jeg brænder for et samfund baseret på medborgerskab, medmenneskelighed og demokratiske værdier.

Kontakt

Samira Nawa Amini
samiranawa@gmail.com
tlf 61 60 74 08